Vejledning TV-server - Portalen
Indhold
Login i Portalen
Grundlæggende navigation i TV-server
Søgefunktion
Generel kortfunktion
Oprette TV projekt
Nyt projekt
Ny projektopgave (uden bestillermodul)
Ny projektopgave (med bestillermodul)
Udvælgelse af ledninger på kortbaggrund
Tilføjelse af ledninger fra xml-fil
Detaljer for bestillingen
Dokumenter
Formidling til TV-operatør
Modtagne data: rådata eller kontrollerede data
Kobling af TV til ledning
Ikke koblet: Ledning fremgår ikke af ledningsregistrering
Ikke koblet: Udfør manuel kobling
Ikke koblet: Ignorér manglende kobling
Afslutte TV projekt
Login i Portalen
Der opnås adgang til TV-inspektioner og data i TV-server via EnviDocs TV.
TV-server (EnviDocs TV) tilgås fra denne webside: http://portal.envidan.com
Først logges ind med tildelte brugernavn og adgangskode.
I rullegardinet i øverste højre hjørne vælges ”EnviDocs TV v2”.

Herefter klikkes på ”Projekter” via menuen i venstre side.

Den efterfølgende side er delt ind i to vinduer – øverst ses alle projekterne (med nummer og sagsnavn) og nederst ses en liste med opgaver tilknyttet det enkelte projekt.

Grundlæggende navigation i TV-server
TV-server består af seks forskellige faner (seks, hvis bestillermodul. Mere om det i senere afsnit). Den første er selve projektfanen som vist ovenfor. Når en projektopgave er markeret er det muligt at tilgå de fire yderste faner til højre, for at se det data, der allerede hører til den valgte projektopgave.
”Filer” – er en liste af alle de filer som er afleveret til en opgave (MPG, XML, PDF, osv.). Det er her muligt, via et klik på tragten, at filtrere på hvilke slags filer man ønsker at se, eller søge på en del af filnavnet. I denne fane er det ligeledes muligt at downloade filerne via knappen ”Download” (flere filer kan vælges vha. shift/ctrl).

”Billeder” – hvis der er afleveret billeder til opgaven vil disse kunne ses på denne fane. Billederne vises som små ikoner, men hvis man klikker på dem med musen og derefter klikker ”enter”, så vises billedet i stort format.

”PDF” – hvis der er afleveret PDF-filer til opgaven vil disse kunne ses på denne fane.

”Video” – under denne fane er det muligt at se de filmfiler som er afleveret til opgaven. Filmfilerne er listet øverst og her kan der skiftes mellem dem, ligesom det er muligt at markere at filmen er ”KS’et”. Nedenfor listen med filmfiler ses de observationer, som hører til den film der afspilles. Hvis der klikkes på en observation, springer afspilleren frem til dette sted.

Søgefunktion
Det er muligt at lave søgninger i alle projekterne på en masse forskellige parametre. Søgefunktionen åbnes ved klik på tragten, og specielt feltet ”søg på tværs af filer” er godt til fremsøgning, hvis eksempelvis et brøndnummer kendes.

Generel kortfunktion
Der er ligeledes muligt at se udførte TV-inspektioner i en kortfunktion på EnviDans portal. For at skifte til kortfunktionaliteten vælges via menuen i venstre side ”GIS”, herefter ”Afløb GIS”.

På kortet vises forsyningens ledningsnet (synkronisering af DANDAS-databasen). Her er det muligt at slå visning af ledninger, knuder, osv. til/fra samt vælge forskellige baggrundskort.

Det er i kortet muligt at klikke på en ledning og få stamoplysningerne vist. I figuren nedenfor har den pågældende ledning en TV-film tilknyttet, som kan afspilles ved at klikke på filmikonet.

Er brugeren interesseret i at se alle ledninger med TV-inspektion, vælges menuen ”ledninger” og rullegardinet skiftes til ”TV upload”. Herefter skifter kortvisningen, så ledninger med påhæftet TV-inspektion bliver grønne, og uden påhæftet TV-inspektion bliver grå. Herefter kan der klikkes på ”video” og derefter på en ledning med TV, hvorefter TV-inspektionen afspilles i et nyt vindue (der skal muligvis gives adgang til at åbne en ny fane første gang man forsøger).

Filmfilen afspilles herefter på samme måde som ved tilgang via TV-serveren.

Oprette TV projekt
Nyt projekt
Ønsker brugeren at oprette et nyt projekt sker det via fanen for ”projekter”. Det skal bemærkes, at knapperne under fanerne kan fungere i både øvre og nedre del af skærmbilledet. Det angives med blå ramme, om det er øvre eller nedre del, brugeren er aktiv i (på figuren nedenfor er det øvre del).
Brugeren trykker i øvre del af skærmbilledet, så knapperne bliver aktive for denne del. Herefter trykkes på knappen ”ny”.

Herved oprettes et nyt (tomt) projekt, og brugeren udfylder projektets overordnede informationer – herunder angives den opgaveansvarlige, som kan få en advisering via mail, når der afleveres data til projektet. Der vises et gult ikon i rækkens venstre side indtil der trykkes ”gem”.

Ny projektopgave (uden bestillermodul)
De overordnede informationer om projektet overføres til første projektopgave i nedre del af skærmbilledet. Brugeren kan ændre informationerne og der kan indsættes yderligere projektopgaver (via knapperne ”ny” og ”gem”). Dette kan også ske efterfølgende, hvis der skal udføres supplerende arbejder. Det er muligt at have forskellige opgaveansvarlige på projektopgaverne, og at de modtager advisering (mail) om netop deres projektopgave. Eksempel på flere projektopgaver vises nedenfor.
Så snart projektet er oprettet og ”igangværende”, kan TV-operatøren uploade data til det.
Det er også muligt at fjerne en projektopgave eller et helt projekt via knappen ”slet” og efterfølgende ”gem”.
Ny projektopgave (med bestillermodul)
Funktionaliteten for bestillermodulet er knyttet til de enkelte projektopgaver. Ved at vælge en projektopgave og trykke på knappen ”bestilling” aktiveres funktionaliteten (projektopgaven tildeles flueben ved bestilling).
Ved anvendelse af bestillermodul udpeges det på kortbaggrund, hvilke ledninger, der ønskes TV-inspektion for. Udvælgelsen resulterer i en bestillingsliste (pdf), et kort (pdf) samt en digital fil til TV-operatøren, som TV-operatøren anvender når det udførte arbejde kontrolleres. Dermed kan det evalueres, om de udførte TV-inspektioner svarer til det bestilte, og TV-operatøren kan skrive en kommentar om eventuelle afvigelser. Filen, der indeholder eventuelle afvigelser, uploades automatisk sammen med data fra TV-inspektionen.

I tilfælde af, der haves flere databaser tilgængelig, skal det vælges hvilken database, bestillermodulet skal udpege ledninger fra. Dette vælges i ”afløbsdatabase bestilling”. Herefter trykkes ”gem”.

Udvælgelse af ledninger på kortbaggrund
Mens projektopgaven er valgt, skiftes til fanen for ”bestilling”. I tilfælde af flere databaser kan det vælges kun at visualisere den, der skal udvælges data fra.

I øvre venstre del udfyldes opgavens overordnede oplysninger. Brugeren udvælger de ønskede ledninger på kortbaggrund, hvorefter de oplistes i nedre venstre del. Ledninger udvalgt på kortbaggrund er filtype ”bestilling (kort)”.

Ledninger udpeges enten via knappen ”udpeg område” og/eller ved at til/fravælge en enkelt ledning ad gangen. Det er muligt at lave en helt ny udvælgelse ved at aktivere ”slet tidligere valgte” eller justere en igangværende udvælgelse ved at slå ”slet tidligere valgte” fra.
Ønskes det at justere en stikledning, skal udvælgelse af ”stik” være slået til. Er det udvælgelse af en ledning, der skal justeres, skal den være slået fra.
Hvis baggrundskort fravælges, er det muligt at zoome endnu længere ind i kortet.
Tilføjelse af ledninger fra xml-fil
Hvis de ønskede ledninger ikke fremgår af kortbaggrunden, kan de tilføjes som fil (ledning.xml) via knappen ”Upload ledninger”. Det er et krav, at xml-filen er i samme DANDAS-version som datasættet i Portalen, fx 2.6.0.
Ledninger fra fil kan være en separat bestilling/projektopgave, men kan også tilføjes en bestilling/projektopgave med ledninger udvalgt på kortbaggrund som i eksemplet nedenfor. Ledninger tilvalgt fra fil er filtype ”DandasXml”.
På brugerfladen er det kun muligt at tilføje alle ledninger i én fil eller fjerne dem igen. Tilretning af, hvilke ledninger, der ønskes indlæst fra fil, skal således ske på forhånd i filens indhold og ikke via Portalen.

Detaljer for bestillingen
Via fanen ”Detaljer” i bunden af skærmbilledet, kan der udfyldes yderligere oplysninger for det udførte arbejde. Herunder, hvilke observationer, der ønskes fotos for (hvis nogle). For at øge ensartetheden mellem forskellige typer af bestillinger, er det muligt at anvende en skabelon, eksempelvis for nyanlæg.
Skabeloner oprettes via menupunktet ”opsætning” og er tilgængelige for alle brugere i forsyningen.

Dokumenter
Via fanen ”Dokumenter” i bunden af skærmbilledet, er det muligt at uploade dokumenter. Dokumenterne bliver i Portalen og er ikke automatisk del af det materiale, som TV-operatøren modtager.

Formidling til TV-operatør
Når bestillingen/projektopgaven er defineret, kan filen til TV-operatøren downloades via knappen ”Hent alle filer”.

Den downloadede fil leveres til TV-operatøren som anvender den som overblik for opgaven og automatiseret i forbindelse med evaluering i forhold til det bestilte arbejde.
Modtagne data: rådata eller kontrollerede data
Når TV-operatøren overfører til TV-server, medsendes dokumentationen for udført datakontrol automatisk. Dokumentationen er samlet i en zip-fil med navnet ”Log_xx.zip” (xx er et løbenummer).

Dokumentationen kan downloades og indeholder som minimum følgende:

- Logfiles: resultat af XSD validering (om DANDAS formatet er overholdt)
- Filelist.txt: liste over de filer, der er blevet overført
- ProjektXMLInfo.pdf: dokumentationen for den udførte kontrol, hvori det fremgår om forsyningens krav til dataregistrering, herunder navngivning, er overholdt.
OBS: Modtageren bør generelt forholde sig til, om omfanget af udført TV svarer til det forventede. Herunder, om kontroldokumentationen er medsendt. Er den ikke det, kan der være tale om rådata.
Kobling af TV til ledning
Når der overføres data til TV-server, forsøger en algoritme umiddelbart herefter at koble det udførte TV til tilhørende ledning. Dermed kan TV fremgå på kortbaggrund og afspilles via klik på ledningen, selvom TV-inspektionen endnu ikke er indlæst i ledningsregistreringen. Algoritmen analyserer XML filer, og anvender oplysningerne derfra til at koble filmfiler med ledninger.
På TV-server vil det i feltet for ”Ledning” fremgå, hvilken ledning der er sket kobling til.

I nogle situationer kan algoritmen ikke koble filmfilm til en ledning. Dette kan håndteres på forskellig vis alt efter årsag;
- TV vedrører en ledning, der ikke fremgår af ledningsregistreringen endnu
- TV anvender fx midlertidig navngivning
- TV vurderes irrelevant
Mulige årsager og tiltag fremgår af nedenstående afsnit, så mængden af ikke-koblet TV holdes på et minimum.
Ikke koblet: Ledning fremgår ikke af ledningsregistrering
Hvis TV-inspektionen vedrører en ledningsstrækning, der ikke fremgår af ledningsregistreringen, kan der ikke ske kobling. Dette kan være tilfældet ved nyanlæg eller ved stikundersøgelser.
Det bør i denne situation sikres, at ledningsregistreringen opdateres/TV indlæses, hvorefter der kan ske kobling.
Ikke koblet: Udfør manuel kobling
Hvis TV-inspektionen indeholder midlertidig navngivning, kan den korrekte ledning ikke findes. I dette tilfælde kan der udføres en manuel kobling af TV til en brugervalgt ledning.
På TV-server navigeres til den pågældende TV-inspektion. Herefter klikkes i feltet for ”Ledning”, og den ønskede ledningsstrækning fremsøges ved indtastning, fx af opstrøms/nedstrøms knude. Listen af mulige ledningsstrækninger filtreres efterhånden som søgeteksten præciseres. Klik på den ønskede ledningsstrækning og tryk herefter ”gem”.
I eksemplet nedenfor er der indtastet ”00260601”, hvorefter ledningsstrækninger indeholdende denne søgetekst fremgår.

Er den ønskede ledning ikke i listen, henvises til afsnittet ovenfor ”ledning fremgår ikke af ledningsregistreringen”.
OBS: Når der trykkes ”gem” er den pågældende TV-inspektion koblet manuelt til den angivne ledning, og TV-inspektionen indgår derfor ikke længere i den automatiske koblingsalgoritme.
Ikke koblet: Ignorér manglende kobling
Er der tale om TV, der ikke vurderes relevant, er det muligt at angive ”ignorér match”. Dermed er der taget stilling til den manglende kobling, og TV-inspektionen kan udelades fra opgørelser over ikke-koblet TV.
Eksempelvis kan TV, der ønskes ignoreret, vedrøre forundersøgelser forud for udførte saneringstiltag.
Den pågældende TV-inspektion findes på TV-server, hvorefter ”ignorér match” afkrydses og der trykkes ”gem”.

Afslutte TV projekt
Hvis et projekt er afsluttet kan det fjernes fra den mulige liste af projekter, som TV-operatøren kan vælge at uploade data til. Dette gøres ved at ændre projektets status til ”afsluttet”, hvorefter der trykkes ”gem”.
